• Language
  • EN

News Vi bygger broer på tværs af Europa med CBI

Den 8 juni 2017 var New Future Formula inviteret til Prag af den Tjekkiske organisation for kvalitet og excellence. Der mødte vi ledende erhvervsfolk, der ikke blot hørte om ”CBI med et smil” – men også selv tog aktivt del i en levende formiddag. Hermed en kort rejserapport. 

New Future Formula bygger broer på tværs af Europa med CBI - med et smil.

billeder-til-prag/image001-4.png

Karlsbroen ses til venstre og hovedkvarteret for den tjekkiske organisation for Kvalitet og Excellence i bygningen til højre.


En smuk solskinsmorgen gik Ellen, Peter og jeg gennem Prags indre by. Det var den 8. juni 2017, og vi gik fra det gamle hyggelige hotel Kampa over Karlsbroen. Vi gik få meter fra broen ind i den tjekkiske organisation for Kvalitet og Excellence hovedkvarter og træningslokaler. I en af Prags ældste bygninger blev vi mødt af forventningsfulde virksomhedsledere fra en række ledende tjekkiske virksomheder. Der var gensynsglæde, for vi har gennem et seneste års tid flere gange været i Prag. Det har været en fornøjelse for vi mødes hver gang af nysgerrighed og god energi. Sådan var det også 8. juni. Som vi rapporterede om i efteråret, så pågår der i Tjekkiet i disse år et forbilledlig arbejde med Excellence – et arbejde der involvere landets øverste ledelse, med præsidenten og statsministeren i spidsen.


New Future Formula var 8. juni 2017 inviteret af Klára Fousková, Executive Director of Center for Excellence til at give en gruppe af virksomhedsledere en introduktion til CBI – Continuous Business Improvement. Tak til Klára Fousková for at have organiseret dagen – herunder et stemningsfuldt rum med interesserede deltagere, god kaffe og tjekkiske lækkerier.

Adm. Direktør Petr Koten bød velkommen. Vi fyldte straks væggene med illustrative postere – og snart var der gode vibrationer gennem en lille ”brief encounter øvelse”.

billeder-til-prag/img_3888u.jpg

billeder-til-prag/img_3910.jpg

billeder-til-prag/img_3937.jpg

Og så gik det rigtig løs.

Vi viste gennem eksempler, virksomhedscases og en gennemgående bold-øvelse, hvordan CBI skaber stadigt bedre processer og resultater i en levende organisation.

Gennem en boldøvelse levede og leverede deltagerne CBI i praksis. Via 4 runders godt teamwork og seriøs procesoptimering blev gennemløbstiden reduceret med godt 80%. Der var undervejs smil, erkendelser og forbedringer. Nedenfor ser du et par billeder.

billeder-til-prag/img_3999.jpg

billeder-til-prag/img_4005.jpg

Sidst på formiddagen var der ”Q & A”. Det var mange kloge spørgsmål og interessante kommentarer, der vidnede om en kompetent tilhørerskarer.

Et af spørgsmålene lød: ”Kan CBI ikke også bruges uden for produktionen?” Vores erfaring er CBI er relevant i hver eneste af alle virksomhedens centrale processer. Faktisk er de største potentialer oftest netop uden for produktionsmiljøet – i udvikling, i indkøb, i salg, i logistik, i service - og på tværs af disse funktioner.

Ellen G. Andersen konkluderede afslutningsvist at CBI bygger bro mellem tre meget forskellige krav: kravet om konkrete og forståelige forbedringer, kravet om dokumenteret økonomisk afkast af forbedringerne og kravet om stadig organisatorisk og menneskelig udvikling.

Vi var stolte over at bidrage til at bygge bro fra vor viden og erfaring til hjerne og hjerte hos en række af de dygtigste og mest fremadrettede erhvervsledere i Tjekkiet. Det bliver interessant at følge den videre rejse.

billeder-til-prag/img_4030.jpg

billeder-til-prag/img_4029.jpg

billeder-til-prag/img_4035.jpg

Billederne til dette newsletter blev taget af fotograf Svatoš Zdeněk, fra den Tjekkiske organisation for Kvalitet og Excellence.

Back to news

Share with your friends

bubble