• Language
  • EN

News Tjekkiet hylder Excellence

Tjekkiet hylder Excellence

 Read in: EnglishPolish or German

Hvert år i hele november måned hylder Tjekkiet Excellence. Over hele landet afholdes en række seminarer og konferencer med det formål at løfte alle grene af det tjekkiske samfund og erhvervsliv. Måneden kulminerer, når førende ledere og organisationer fejrer de bedste virksomheder og enkeltpersoners arbejde med og for kvalitet og excellence. Værten er landets præsident, statsministeren og formanden for senatet. Stedet er Slottet i Prag. I år var 500 gæster inviteret. Den 22. november blev over 40 anerkendelser og priser uddelt. New Future Formula var inviteret af den meget succesfulde tjekkiske organisation for kvalitet og excellence ”Czech Society for Quality”, der har formået at sætte en scene og fostre en folkebevægelse, vi ikke har oplevet noget andet sted i Europa. Hermed en kort rejserapport fra en dag som vi aldrig glemmer.

New Future Formula har gennem mange år arbejdet for, at EFQM Business Excellence skal kunne leves på en konkret og jordbunden måde, så forandringer og resultater skabes igen og igen, samtidig med at medarbejdere og ledere bliver stadigt dygtigere – hele tiden med et smil på læben. Vi kalder det CBI – Continuous Business Improvement. Når vi bliver inviteret til at give foredrag rundt omkring i Europa, gør vi det meget gerne. For hver gang vi deler vore historier og erfaringer, lærer vi noget. Vi møder dygtige og inspirerende mennesker.

Hvert år i november organiserer Tjekkiets ”Society for Quality” i et samarbejde med en række institutioner og virksomheder en serie af seminarer. I år var Ellen Gerdi Andersen fra New Future Formula inviteret som en af talerne på dagen, hvor alt kulminerede, den 22. november. Det var en oplevelse for alle. Ingen tvivl om at begreber som ”yearly improvement rates”, ”cycles” and ”peoples movement” gav tilhørerne nye inspirerende perspektiver på eget arbejde med kvalitet, excellence og CBI.

Mange ledende figurer fra det toppen af det tjekkiske samfund og erhvervsliv deltog – ikke mindst ved det storslåede aftenarrangement på Prags berømte slot, der troner over byen. Værter var intet mindre end Tjekkiets præsident Milos Zeman, statsminister Bohuslav Sobotka og formanden for senatet Milan Stech. Hædersgæsterne var de, der skaber fremragende kvalitet og lever excellence. De blev hyldet på afdæmpet, smukt og fornem vis gennem anerkendende taler og overrækkelse af priser. Der blev givet mere end 40 priser. Landets ledere overrakte priserne til ledere og medarbejdere fra de vindende tjekkiske organisationer. Der var gensynsglæde på scenen, varme håndtryk og hjertelige kindkys. Det var mindeværdige øjeblikke, der skaber et stærkt netværk på kryds og tværs i det tjekkiske erhvervsliv. Der er en åbenhed og en lyst til at dele viden med hinanden. Dette er grundstenen til en tjekkisk folkebevægelse henimod excellence. Gæsterne i salen glædede sig med hver en vindende organisation. Applausen var lige stor hele aftenen igennem, også til de sidste præmiemodtagere, der efter en lang aften skulle på scenen til deres prisoverrækkelse. Sammenlignet med de utallige, ligegyldige fejringer der kværner løs i underholdningsindustrien i det gammeldags Vesteuropa, var forskellen slående. Værdigt, elegant og meget kultiveret - og samtidig dyrkende meritokratiet og den langvarige og store indsats, der næsten altid ligger bag når enkeltpersoner eller organisationer skaber ekstraordinære resultater der gavner og inspirerer resten af samfundet på den kort og lange bane.

Dagens højdepunkt var naturligvis præsident Milos Zemans offentliggørelse og overrækkelse af den Tjekkiske Excellence Award, som ”Miele Technika s.r.o” modtog. Det berømte Miele slogan ”Immer besser”, ”Altid bedre”, fik den aften en hidtil ukendt betydning. Måske skulle man ønske sig en ny vaskemaskine fra Miele Tjekkiet til jul? Det synes at være et klogt køb.

Tak til Petr Koten, CEO for den store, dynamiske og meget succesfulde tjekkiske kvalitets- og excellence organisation. Tak for en spændende dag og en storslået og uforglemmelig aften. En sådan dag og aften som den 22. november, er det meget synligt hvor meget mere interessant og hvor meget bedre Europa faktisk er blevet de seneste 25 år. Stærkt livsbekræftende og motiverende i en tid hvor forholdene er så uklare og omfanget af politiske distraktioner så mange.

Måske er løsningen, at vi i højere grad går ”den tjekkiske vej”? Det vil sige, at vi bygger stærke inspirerende netværk, hvis bedste aktører anerkendes meget synligt, at vi tildeler politikkerne en faciliterende rolle, og at vi inddrager højt respekterede kunstnere til at kæde taler og arrangementer sammen i en smuk og intelligent ramme. Det giver motivation og sætter fokus! I hvert fald er vi imponeret over, hvad Tjekkiet har gjort og gør. Det har Europæisk rollemodel status.

Back to news

Share with your friends

bubble